af forfatter Niels Stærup.
Gederams er en af skovens karakteristiske planter, der ofte gror i store tætte bestande i skovrydninger.
Frø fra gederams kan ligge i jorden i mange år – op til 100 år - inden de spirer. Det er især synligt i skoven, hvis træerne bliver fældet over et større areal eller skoven er brændt. Her vil gederams hurtigt indtage skovbunden og blive en dominerende plante.
Dens frø kan desuden føres med vinden langt væk fra det sted, hvor moderplanten står. Dens evne til at sprede sig er derfor suveræn.
Andre er af den opfattelse, at planten er det rene ukrudt, da den kan være svær at komme af med. Hvis man er heldig at planten får lov til at slå rod i ens have i et uforstyrret hjørne af haven, så lad den stå, da den er en super plante hvad angår nektar- og pollen til bierne.
Gederams er en flerårig vild staude, der tilhører natlysfamilien. Navnet gederams hentyder til den brægende lyd, man kan frembringe ved at holde et blad udspændt mellem fingrene og så blæse på kanten. Desuden ligner de dunede frøkapsler gedebukkens skæg.
Planten kan blive op til 150 cm høj, og blomstrer i juli og august måned med nogle flotte rødviolette blomster.
Opskrift
1 fl. vodka (jeg bruger den billigste til ca. 58 kr.)
Et stort glas med skruelåg (min 1 liter)
Et halvt fyldt glas med Gederamsblomster
Hæld vodka over blomsterne og lad det trække i ca. 2 uge.
Si herefter indholdet fra og hæld snapsen over på en flaske eller karaffel.
Lad indholdet hvile i 2 - 4 uger, inden den drikkes.
Farven bliver lys brunlig, og smagen er kraftig, let bitter med en sødlig undertone.
Den lægelige historie
Planten er brugt til at rense kroppen og sindet samt dulme smerter og ubehag.
Kogte blade skal læggest på gigtplagede lemmer.
I det nordlige Sverige var planten vigtigt foder til køerne, da man troede, at den mælkelignende plantesaft kunne øge køernes mælkeproduktion.
Bladene kan anvendes til te, og er tidligere blevet dyrket til dette formål i Finland og Rusland.
Smagen er sød og honningagtig, og bladene er ofte blevet blandet med andre teblade.
Roden er blevet brugt som kaffeerstatning, og smagen er meget besk
I sensommeren åbnes frøkapslerne og gederamsens hårede frø filtrer sig sammen til store ”vattotter”. Førhen blev denne frøuld indsamlet og brugt som fyld i puder.
Både unge skud, bøjelige roddele, blade og blomster kan anvendes i madlavningen.
Planten indeholder A- og C-vitamin og magnesium.
Gederams kaldes for skovens asparges. Tag de friske nye skud, når de er cirka 20 cm og skræl den træede del af stænglerne og rødderne, kog dem møre i 5-10 minutter og server dem som asparges.
Bladene smager ikke godt rå, men de kan koges sammen med grønsager i suppe, spises som stuvet spinat eller svitses på panden i lidt olie og serveres som tilbehør til kødretter.
Gederamsblomster kan anvendes som pynt i salater og på desserter.
Se flere opskrifter på www.kryddersnapse.dk eller følg med på facebook kryddersnapse.dk.