Familiens ønske var både at få frugttræer og en lille bålplads, hvor de kunne sidde sammen og hygge.
Bålpladsen
'Det er så hyggeligt med en bålplads' sagde familien, og en lille bålplads til at lave snobrød på kan der godt blive plads til mellem frugttræerne. Etableringen var utrolig let - der blev gravet en fordybning og den blev foret med et lag sand. De fleste bålpladser laves ved at sætte en kreds af marksten. Fordelen ved denne er, at græsset kan slåes helt ind til bålet, og at det græs, der er groet ind på bålpladsen siden sidste bål, går til i flammerne næste gang, der tændes op. Hvis man ofte laver et lille bål, er det praktisk at bygge et lille brændeskjul, hvor brændet kan ligge i tørvejr.
Frugttræerne og beskæring af dem
Det er helt almindelige 3 års frugttræer, der er plantet. 2 blommetræer tættest ved vejen, for de bliver størst og tættest i kronen, og kan lukke af for trafikken - og 2 æbletræer ned mod huset. Efter plantningen blev græsset fjernet i en diameter på 1 meter omkring træerne, det sikrer at græsset ikke konkurrerer med træerne om vand og næring. Først når et træ har båret en kasse frugt kan græsset få lov til at brede sig ind under det.
Frugttræerne skal stammes op med tiden - de skal ikke klippes i toppen! De laveste grene skal saves af, når træerne bliver lidt større, og der skal sikkert fjernes enkelte grene for at gøre træerne åbne i kronerne. Det er intentionen at frugthaven skal være et hyggeligt rum, hvor børnene kan lege og måske bygge en hule, og familien kan lave et lille bål. Frugttræernes kroner skal være taget, der filtrerer sollyset og giver læ og skygge, bøgehækkene og takshækken skal være væggene i rummet og græsset gulvet. Når træerne bliver store, kan de bære et par hængekøjer, indtil da kan der slåes nogle kraftige pæle i til formålet.
Græsset og plejen
Udtrykket og plejen heroppe i frugthaven må gerne være et andet end nede ved terrassen - her kan der f.eks. være masser at tusindfryd og forglemmigej i græsset. I efteråret blev der lagt rigtig mange botaniske krokus som vil komme som et blomstrende tæppe hvert forår - og hvert år vil der blive flere og flere. Plejen er enkel, man kører uden om løgblomsterne til de er visnet helt ned, for først da har de samlet nok næring til at blomstre flot året efter.
At få en forårsblomstrende plæne er let: Man markerer området, hvor løgene skal lægges med en snor eller en vandslange, det er pænest hvis man kan komme til at slå græs en bane eller 2 omkring feltet med blomsterløgene. Derefter fordeler man blomsterløg eller -knolde på arealet, læg 50-100 stk. pr. m2 ellers ser det ikke ud af noget, og start så fra en ende af med knæbeskyttere og en lille spids graveske. Løgene skal ca. have dobbelt så meget jord over sig som de er høje.
Se her en billedkavalkade fra etableringen af frugthaven
 |
 |
 |
 |
 |
 |
