Lilleput rabarber
Forårets første frugt er rabarber, og nu kan de mange urbane haver også få glæde af rabarber. Lowberry® Lilibarber® er én af de første lilleput rabarber, som faktisk kun er 20 - 30% stor i forhold til en ”normal” rabarberplante. Den bliver kun 30 cm høj med 10 - 20 cm lange tynde stilke, der trækkes forsigtigt, når man høster. Stænglerne er kun 3 - 4 mm tykke.
Man kan høste fra Lowberry® Lilibarber® fra foråret, henover sommeren og frem mod efteråret planten fortsætter med at danne nye stilke.
Det er oplagt at plante den i krukker, kurve eller i altankassen. Tilsæt gødningsbolsjer inden væksten går i gang i marts, og pot planten om hvert 2. - 3. år.
Vi anbefaler fortsat kun at spise stilkene. De grønne blades høje indhold af en række syrer gør, at de ikke bør indtages.
Lilleputversionen af rabarber er et fint bidrag til smag i bl.a. smoothie, den grønne salat og i bagværk. De forholdsvis mange stængler, som hver plante danner, kan sagtens bidrage til køkkenet ellers kan man jo blot plante et par stykker.